Kapitlet

I ‘Kapitlet’ bliver du klogere på de mange bøger, der udgives inden for emner som samfund, erhverv og alt det, der ligget midt imellem. Vi taler med politikere, meningsdannere, erhvervsfolk og meget andet. I hvert afsnit vil vi tage fat i én bog og ét overordnet emne, og taler med forfatteren bag. ’Kapitlet’ henvender sig til lyttere med en bred interesse for samfund, politik og erhvervsliv.

Listen on:

  • Apple Podcasts
  • Podbean App
  • Spotify

Episodes

6 days ago

I generationer har åndsliv, kunst og ikke mindst spillet en afgørende rolle for danske politikere - men tiderne er ved at ændres, og arbejdspresset er ved at skubbe litteraturen ud af Christiansborg.
I bogen 'Ej blot til læselyst - beretninger om ånd i dansk toppolitik' ser journalist og forfatter, Jacob Pedersen, gennem interviews med bl.a. nuværende og tidligere toppolitikere som Mette Frederiksen, Morten Messerschmidt, Per Stig Møller og Bjarne Corydon, nærmere på, hvordan samspillet mellem litteraturen og moderne toppolitik ser ud anno 2025.
 
Vært og tilrettelægger: Klaus Thodsen
Produceret af: Lau Lefholm
MarketConnect 2025

Wednesday Apr 30, 2025

Coronaepidemien og nedlukningerne er for længst overståede kapitler, men for økonom og forfatter Jonas Herby er emnet stadig aktuelt.
 
Vi husker alle coronatiden med nedlukninger, restriktioner og ikke mindst sygdomsforløb. Epidemien var en landeplage i ordets egentlige betydning og har sat sine spor – også efterfølgende.
 
Ifølge Jonas Herby var nedlukningerne dog en overreaktion på den situation, Danmark og danskerne stod i. Han mener, at effekterne langt fra stod mål med de samfundsmæssige omkostninger. Det uddyber han i bogen Prisen Værd - nedlukningerne ingen taler om.
 
Vært og tilrettelægger: Klaus Thodsen
Produceret af: Lau Lefholm og Anna Brunnenberger
MarketConnect 2025

Wednesday Apr 09, 2025

Der har gennem årene været mange eksempler på love og regler, der bliver sat i verden, og som ender med at have en helt anden effekt, end de var tiltænkt. Og spørger man forfatteren bag bogen "Den defekte lovmaskine", Morten Jarlbæk Pedersen, er det selve systemet bag det lovgivende arbejde, der er galt.
Det lovgivende arbejde i Danmark går hurtigt, og ofte også alt for hurtigt til, at de politikere, der skal sætte love og regler i verden, selv kan følge med. Det smitter af på kvaliteten af den lovgivning, der strømmer ud fra Christiansborg, og som påvirker samfundets borgere, virksomheder og institutioner.
---
Vært og tilrettelægger: Klaus Thodsen
Produceret af: Lau Lefholm og Anna Brunnenberger
MarketConnect 2025

Wednesday Mar 19, 2025

Danmark er blandt verdens førende, når det kommer til grønne energier og grøn omstilling. Den position skal vi som nation blive bedre til at forstå og udnytte, mener Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
Hvor meget bidrager lille Danmark egentlig med, når vi ser på de store verdensudfordringer på klimadagsordenen?
Og hvor meget kan vi gøre her i vores egen andedam, når store spillere som USA, Kina og Indien ruller sig ud?
En hel del, hvis man spørger Kristian Jensen, der er adm. direktør i interesseorganisationen Green Power Denmark og forfatter til bogen Kun en dråbe.
Vært og tilrettelægger: Klaus Thodsen
Produceret af: Lau Lefholm og Frederik Rohleder
MarketConnect 2025

Wednesday Mar 05, 2025

Mennesket er et flokdyr, men vi er samtidig også en stor flok af små og store egoister, der hver især forsøger at komme et skridt foran alle andre. Det er ikke altid kønt – slet ikke på arbejdspladsen, mener psykolog og forfatter Henrik Tingleff.
I bogen Egodyr fokuserer Henrik Tingleff på, hvordan vi som mennesker er en flok af egodyr, der alle kæmper for vores eget territorium – både privat og professionelt – og hvad egodyret i det hele taget er for en størrelse.
Vært og tilrettelægger: Klaus Thodsen
Produceret af: Lau Lefholm og Frederik Rohleder
MarketConnect 2025

Wednesday Feb 19, 2025

Stress er en folkesygdom i Danmark, og de mange teknologier, vi omgiver os med hver dag på arbejdspladsen, spiller en negativ rolle heri, mener forsker ved RUC, Raluca Stana.
I bogen "Digital stress på arbejdspladsen", som hun har skrevet i samarbejde med Hanne Vesth Nicolajsen, fokuserer Raluca Stana på den stress og de frustrationer, de mange teknologier, vi omgiver os med, kan forårsage – både privat og på arbejdet.
Vært og tilrettelægger: Klaus Thodsen
Produceret af: Lau Lefholm, Frederik Rohleder og Anna Brunnenberger
MarketConnect 2025

Wednesday Feb 05, 2025

Der er i de senere år kommet større fokus på den omfattende svindel, der uretmæssigt tømmer den danske statskasse. Men ifølge journalist og forfatter Bo Elkjær står døren til det danske pengeskab stadig vidt åben.
“Vores åbne samfund gør Danmark til et attraktivt sted for svindel, og det har vi set mange eksempler på. Der er dog kommet en større bevidsthed om problemet, og ikke mindst som følge af Den Sorte Svane er begreber som fakturafabrik blevet noget, de fleste af os kender,” siger Bo Elkjær, journalist og medforfatter til bogen "Rede Penge".
Vært og tilrettelægger: Klaus Thodsen
Produceret af: Lau Lefholm og Frederik Rohleder
MarketConnect 2025

Friday Jan 24, 2025

Det danske sprog er et af de mest kønnede i verden, og det har konsekvenser af vores opfattelse af hinanden, af magten og vores muligheder i livet. Det mener kunstner og forfatter Marie Thams, der gerne vil tage et opgør med sprogets kønnede former.
Sproget har magt til at forme både vores selvopfattelse og vores plads i verden, og derfor er det ifølge medforfatter til bogen "Person", Marie Thams, også problematisk, at det danske sprog er blandt de mest kønnede i verden.
Vært og tilrettelægger: Klaus Thodsen
Produceret af: Lau Lefholm, Anna Brunnenberger og Frederik Rohleder
MarketConnect 2025

Wednesday Jan 08, 2025

Det amerikanske valg sendte Donald Trump tilbage i Det Hvide Hus, og amerikanernes valg kom ikke bag på journalist og forfatter Matias Seidelin, som mener, at Trump taler lige ind i det oversete og nedprioriterede USA's hverdag og udfordringer.
Matias Seidelin har en fortid som USA-korrespondent for Jyllands-Posten og er forfatter til bogen ’Game Over There - Hvad sker der, hvis supermagten kollapser?’
I studiet fortæller Matias Seidelin, at han mener samtidig, at USA’s rolle som hele verdens stormagt i dag er en helt anden, end vi har kendt den i årtier.
Vært og tilrettelægger: Klaus Thodsen
Produceret af: Lau Lefholm og Anna Brunnenberger
MarketConnect 2025
 

Wednesday Dec 04, 2024

Dansk politik har et århundrede langt kærlighedsforhold til øl, spiritus og andre alkoholiske drikke – både på godt og ondt, fortæller Jacob Pedersen, journalist og forfatter til bogen Politiske Promiller.
“Jeg forsøger at beskrive, hvordan alkohol kan fungere som en motor, som et bindemiddel, som en vej til en politisk relation, til et venskab, der kan sætte sig i politiske forhandlinger og over tid i magt og politiske resultater,” siger han.
Vært og tilrettelægger: Klaus Thodsen
Produceret af: Lau Lefholm og Frederik Rohleder
MarketConnect 2024

Copyright 2024 All rights reserved.

Podcast Powered By Podbean

Version: 20241125